Så skete det.

Jubii endelig. Tirsdag den 1 september, 2009, begynder jeg på afdelingen Øre, næse og hals på sygehus syd. Denne aftale har været et lille års tid undervejs og nu faldt det på plads.

Så Sygehus Syd Øre, næse, hals afdeling på 7 sal -Here I Come. Glæder mig SÅ meget.

Næste skridt blive Ortopædkirugisk afdeling (O2). Men det skal jeg nok fortælle mere om :-)

Så starter jeg på O2 den 29 september. Jubii.

Ja så fik Tut sin ild-dåb, på Øre - næse - hals. Det var en fin dag, ikke så mange børn, men næste gang bliver der måske plads til en smut i ambulatoriet....

O2 kan jeg pt ikke fortælle mere om - men det kommer..

Mandag den 7 september 2009:

SÅ var Tut på besøg i øre, næse, hals ambulatoriet. Nej hvor var det hyggeligt. Først var der ikke rigtig nogen børn, så hun gik og kiggede sig lidt omkring og fik snakket med de store voksne der ventede på at komme ind. Men lige pludselig kom der 2 søde piger ind. Begge var 5 år og lidt senere kom en lille gut på ½ år. Nej hvor vi fik snakket og lavet ballondyr, et par hunde og ballonsværd. Vi fik pustet en almindelig ballon op og sværdene kunne rigtig slå til ballonerne. Sæbeboblerne blev brugt til den lille gut, der måbende kiggede på dem og på et tidspunkt begyndte han at række ud efter dem. Men Puf så blev de væk. Forunderligt og fantastisk. Ja tiden gik rigtigt hurtigt og pludselig skulle Tut hjem til klovneskoven. Den ene pige spurgte hvor det var og Tut fortalte lige præcis hvilken vej hun skulle gå. Først udenfor og så den vej og den vej. Så skulle hun dreje og gå lidt og så var hun ved klovneskoven. Hun var altid velkommen til at komme og besøge Tut. Det er du også. Bare følg beskrivelsen.

Penge til Tut.

Det var en meget stolt Gitte Brønager Jørgensen, der som Tut, torsdag den 20-8, modtog 300.000,00 kr fra Nordea fonden, til bevarelse af kloven på Hjørring sygehus.

Tut er sikret de næste 3 år og hun glæder sig så meget til at komme hver torsdag og stjæle et lille smil fra de syge børn og gør dagen bare lidt sjovere.

Heldigvis er det alle klovne der bliver tænkt på, fra Nordea, for der er doneret 3 millioner kr, over de næste 3 år, til foreningen Danske Hospitalsklovne og det sikre igen mange af de klovne der arbejder rundt omkring i Danmark. Et varmt tak skal der lyde fra et gammelt klovnehjerte, til Nordea.

Nye oplevelser

Ja så varTut med til børnegudstjeneste i Ugilt kirke. Sikke en oplevelse. Alle var velkomne. Både store og små og hvor var der mange. Tut stod og sagde hej til dem der kom ind i kirken og senere kom Iben (altså præsten) ud og hentede hende, for hun skulle da være med. ØJJ der var mange børn. Tut fik sagt hej til dem og begyndte med at trylle en kastanie væk. Der var 2 børn der havde et trylle pust. Det var fantastisk.

Så fandt Tut en masse sæbebobler frem og så var der sæbe-boble-bad i kirken. Det så bare flot ud!. Men Iben stod jo bare der og lavede ikke rigtigt noget så hun skulle da også blæse sæbeboler. MEN hvad var det. Hun så ikke helt ud som hun skulle, så Tut fandt en rød næse i sin lomme som Iben fik på og så lignede hun en der kunne blæse sæbebobler. Og hvor var hun god til det.

Tut gik rundt og spurgte om børnene kunne smile og WOW hvor de kunne. Det var godt, for Tut kunne en smile sang, som hun sang.

Så sluttede vi af med en Sol og måne sang og bagefter var vi allesammen inviteret over i Ibens have til grillpølser og hvor var det hyggeligt. Det var en rigtig dejlig dag, som Tut nød meget.

Hospitalskovnen Tut´s oplevelser.

Oktober 2009 .
Tut var på besøg hos en 5 årig pige som var meget svag og lå med drop. Hun lå bare stille og sagde ikke noget. Tut kom ind og begyndte stille at snakke med hende. Hun fik pyntet hendes "juletræ" (stativet hvor posen med droppet hænger på). Der kom lidt balloner på. Lige så stille tøede pigen op og de fik snakket om bedste venner i børnehaven og hvad hun legede. Hun kunne godt lide prinsesser og fik et lille klistermærke med snehvide på. Den gemte hun godt i hånden. Tut fik lavet en lille ballonhund og selvfølgelig sad fingeren fast i knuden. Det grinede de lidt af. Tiden gik og der skulle spises middags mad, men hun var ikke sulten. Til gengæld havde hun fået at vide at hun måtte spise alle de is hun ville. Og det skulle de jo have. Mor fik mad og vi snakkede videre. Så skulle Tut videre efter en lille halv time og snakke med andre børn. Men hov de havde jo ikke fået deres is. Den havde mor liggende så de gik igang med deres blinklys is. Mums hvor var den god. De sagde ikke så meget mens de spiste deres is og pludselig sagde pigen om Tut da ikke skulle videre. Det var vist en vink med en vogn stang og Tut rejste sig og sagde tak fordi hun måtte besøge hende og at det havde været utroligt hyggeligt. Tut vinkede og da hun var på vej ud af døren sagde mor: "Tut - det var dagens bedste medicin"! Tut blev glad og sagde tusinde tak og vinkede da hun gik videre....

September 2009
Tut besøger en lille pige på sygehuset som igen skal indlægges. Hun er ikke meget for det og er meget nede. Tut kommer ind. Pigen på 6 år er lidt betuttet, hun har ikke mødt Tut før. Men ret hurtigt får de kontakt og Tut begynder at puste sæbebobler.
Pigen ser på og der går et stykke tid inden hun går med på legen og begynder at springe boblerne. Da hun begynder på det og boblerne springer, begynder Tut at prutte med munden hver gang hun springer en bobbel. Det får pigen til at klukke af grin. Hun har det mest vidunderlige grin så Tut begynder også at grine og snart griner mor og sygeplejerskerne og hele stuen summer af en dejlig atmosfære.
Åhh det var en dejlig fornemmelse, da Tut går videre, en dejlig opløftet stemning, som Tut kunne leve højt på resten af dagen.

NY OPLEVELSE Onsdag den 2-9-09.
Denne dag blev lidt mere speciel end den plejer at være. Afdeling 301, havde fået en opringning fra Intensiv afdelingen, at de havde en dreng der lå der, der måske kunne have godt af at møde Tut og det ville hun jo frygtelig gerne. Afsted med hende og hun blev taget godt imod. Drengen var lige vågnet og Tut fik mulighed for at snakke. Det var stille og roligt og hun fik da også lokket nogle ord ud af drengen, der som sagt var noget træt. Der blev heldigvis grinet omkring sengen. Både mor og mormor stod og fniste af de ting der skete. Til sidst måtte Tut lave et ballonsværd til drengen, for at sikre at de behandlede ham ordentligt. For hvis sygeplejerskerne ikke gjorde det, så måtte han godt stikke dem i rumpen, med sværdet! Det gav en del grineri, men så var han altså også træt igen og Tut listede stille afsted igen, efter ca 15 minutter. En rigtig dejlig oplevelse.
Opfølgning onsdag den 9-9-09
Også denne dag var jeg på besøg hos denne søde dreng. Men idag blev Tut mødt med smil og en dreng der snakkede. Der blev igen grinet af Tut´s undelige snak. Idag var mor der og jeg fik at vide at han snart blev 9 år. Tut fik lov til at skrive sin autograf på et lagen der hang ved siden af ham, hvor andre også havde tegnet på. Derefter kom der lidt flere balloner på og cerpentiner blev der også pyntet op med. Tut fortalte at hun ikke havde gået så meget i klovneskole, fordi hun ikke var så god til at tie stille. Men hun kom gerne til frikvarterene for de var altid så sjove. Og ikke mindst spisefrikvarteret. På et tidspunkt var der ca 10 personer i rummet der grinede af Tut og lavede sjov. Læger, sygeplejersker, studerende, mor, drengen og Tut. Igen var der en dejlig stemning på stuen og 25 minutter efter sagde Tut farvel og tak for denne gang.