
December måned har været præget af mange afhentninger af Donationer til De Danske Hopitalsklovne. Tut har været afsted nogle gange her i December, men det er altid en stor stor fornøjelse at kommer ud og møde dem som støtter os klovne.
Tut har bl.a været en tur i Dronninglund hvor hun modtog en donation fra Karl Peters Genbrugsbutik i Jordbroen. Fantastisk aften i selskab med livsglæde koret og mange andre.
Så blev hun inviteret hen til Logen Veritas, som uddelte mange donationer, også her til de Danske Hospitalsklovne.
Ude på sygehus syd fik Theodor og Tut besøg af 3 søde damer og en sød dreng, fra Lions Club. De donerede også penge til os klovene. Fantastisk besøg vi her fik og Theodor og drengen fik sig en lille fægtetur, med ballonsværd.
Og så var der jo den herlige formiddag på sygehus nord hvor Rasmus Bierbaum gav en stor kæmpe check til sygehuset. Uha der har været travlt for Tut. Men for søren det har været sjovt!