Et par billeder!!

Her er lige et par billeder af Theodor da han var med Fiola og Tut på besøg på Tjørringhus. Det var en skæg eftermiddag for os alle!!

Modtagelse af Donation på Nord

Onsdag den 23 november var en helt speciel dag på Sygehus Nord. Rasmus Bierbaum havde arrangeret 2 store arrangementer. "Løb for Kræft" i Aalborg og "Zumba" i Gigantium. Beløbet var over 60.000 kr! Hvor var det bare så flot... Hele afdelingen var på den anden ende. Der var besøg af Julemanden, Alberte der sang "Puff" sangen, Lars Bom der fortalte historier fra Bamses billed bog og sang bamsesange. Koordinatorene Henriette og Benitta med deres børn og Britta Kornum der havde doneret to flotte billeder til Kræft afdelingen. Heldigvis fik Tut og Theodor også lov til at være en stor del af dette.
Vi var endda i tv 2 nord og hvis du følger dette link kan du se det. Ca 12 minutter inde i programmet.... : www.tv2nord.dk og finder den 23 november..God fornøjelse.

Tut og Theodor som godnat klovne

Tirsdag den 15 november var Tut og Thedor på arbejde i nattøj!!! På sygehus Nord skulle de lægge børnene i seng. Det var en herlig oplevelse. Der var især sang på tapetet og der blev læst lidt op fra rimebogen.

Riiing Riiing....

Ja Hallo?

Tut fik en opringning fra Foreningen at de var blevet ringet op af Intensivafdelingen på sygheus nord. De havde en pige der var indlagt, som virkelig havde brug for at der skete noget andet. Og hendes 2 søskende kunne også buge noget andet at tænke på. Kunne Tut mon tænke sig at komme derud?? Jow det kunne hun da godt og Tut fik snakket med sygeplejesken og aftalte at fredag eftermiddag kunne hun da lige kigge ind.

Tut var næsten ikke kommet igennem dørene før broderen til pigen kom susende og tog Tut i hånden og viste hende ind til pigen og søsteren. Pigen, som sad i sin kørestol, havde en del bamser. Tut kunne simpelthen ikke helt huske hvad de hed og der kom rigtig mange sjove ting ud af det. Pigen kunne ikke sige noget men kunne nikke og ryste på hovedet. Enkelte gange kommer der et lille skævt smil.... Pigen havde mødt Fru Ib og Petunia på Viborg sygehus

og hun havde også mødt Trudi på Århus Universitets sygehus

og der havde hendes to søskende også mødt dem. Så da søsteren hørte der ville komme en klovn, var hendes største ønske en BALLON HUND. Og naturligvis fik vi da lavet en hund. Men der skulle altså også et piratsværd til og søsteren ville KUN have et sort piratsværd. Uha Tut var på den for det er ikke sikkert der findes en sort ballon i lommen. Men men efter mange forsøg fandt hun en sort. MEN MEN MEN AK og Ve. DEN SPRANG!!! Så måtte Tut på jagt igen, sørme om de ikke fandt en til. Endelig. Men Nej, pokkers om den ikke også SPRANG. SÅ på jagt i lommen IGEN - og Ja ja ja vi fandt en sort til. Og denne gang sprang den ikke, den blev til et fantastisk ballon-pirat-sværd. Jubii.

Så blev der tid til lidt sæbebobler også og broderen fik sin egen som han også kunne puste og jeg skal love for vi fik sæbe-boble-bad... Nå Tut skulle videre men hun fik da også lavet en papegøje og en blomst til pigen. DOG ikke i første omgang, for den første papegøje sprang også!!! Så det var ikke en god ballondag... Men mange grin blev det dog til... Tut fik sagt farvel og fik at vide at pigen snart skulle møde Fru Ib og Petunia igen, så jeg håber at hun har husket at hilse dem fra Tut...

Fortsættelse af historien...

Da Tuba og Tut skal afsted til det andet sygehus aftaler Tut med sygeplejersken at HVIS de får brug for Tut om fredagen, skal de bare ringe, for så kan hun godt komme forbi.. For om torsdagen skal han under narkose og have set på benet. Torsdag ringer de fra sygehuset og vi aftaler at Tut kommer forbi om morgenen, hvor han skal have skiftet forbindingen...

Da Tut kommer, bliver hun mødt af den sygehplejerske der har drengen og Tut kan hurtigt se at der er noget galt. Der er sket det at den læge der skal skifte forbindingen er kaldt til en akut operation og desværre kan Tut ikke blive til det tidspunkt han kommer tilbage, da hun skal til Tjørring. De bliver enige om at hun alligevel går ind og besøger ham. Hun får også at vide at han ikke har sovet hele natten for han har haft så ondt efter turen under narkosen. Men Tut besøger ham og hun har købt et prutte wc til ham. Og det får vi rigtig meget sjov ud af.. Han er ikke så frisk og det er ikke de vilde ting der foregår, rigtig meget snak og et nyt sværd, da det gamle sværd sprang - midt om natten! Hi hi der blev de noget forskrækket. Hurtigt er der gået 1½ time og Tut må afsted igen. Men en ting er sikkert hun vil se ham igen tirsdag .

SÅ blev det tirsdag og Theodor og Tut var tilbage, men hold da op en forandring vi her så. Drengen var nu ude af sengen og i kørestol. Benet var så meget i bedring at det ikke varer længe før han kan tage hjem. Far mente ikke vi så ham tirsdagen efter..Dejligt. Men selvfølgelig skulle vi da også have lidt sjov og ballade. Theodor skulle da lige synge lidt Rasmus Seebach , uha det var ikke godt for ørerne. Spillet Angry Birds blev da også lige kigget på og drengen havde den vildeste "skyde" lyd på sin mobil telefon... Han havde svært ved at give slip på os og Theodor var virkelig blevet en god ven... Vi måtte love at komme ind og sige farvel inden vi gik hjem. Vi er glade for vi kunne hjælpe ham igennem en svær tid og håber han kom igennem den uden for mange trælse minder, men kan se tilbage på tiden hvor klovnene var der.

Dejlig historie

Ja jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne fantastiske historie fra det virkelige liv, med jer.

I denne uge har Tut virkelig mærket hun har gjort en forskel. Først sammen med klovnen Theodor en dag og så med Hospitalsklovnen Tuba, dagen efter. Tut arbejder jo på to sygehuse i Aalborg. På det ene sygehus møder hun en dreng på 9 år, som har brækket benet og som er blevet opereret. Såret har ikke rigtigt ville hele og det har været nødvendig at skifte forbinding hver dag. En proces som virkelig gør ondt på drengen. Alternativet er at han skal i narkose for at få skiftet forbindingen.

Denne dag er Theodor og Tut på besøg og vi bliver spurgt om vi ikke kunne tænke os at være med, når forbindingen skal skiftes. Og jo da, selvfølgelig vil vi det. Vi møder drengen og straks opstår der ting og sager i rummet. Mor og far er helt med på det hele. Ind imellem gør det rigtigt ondt på ham og han får noget smertestillende. Men Theodor og Tut laver bl.a. et lille spøgelses eventyr på hans andet ben, med en masse spøgelses klistermærker. Der kommer laser lys op på det lagen der er hængt op, så vi ikke kan se hvad de laver med benet.

Der bliver pustet en ballon op og hængt i en snor, så man bare kan slå til den. Men der skal jo bruges noget til at slå til ballonen med og der bliver lavet et pirat sværd. Der sker SÅ meget, på den time, vi er hos drengen, at jeg ikke kan nævne det hele, men essensen af dette besøg er at drengen IKKE kom i narkose, og evt skulle være utilpas resten af dagen, men han kunne mestre smerten, pga af to klovne der kunne få focus på andre ting, end benet. Det var en helt unik oplevlese at være en del af..

Men her slutter det ikke. Dagen efter er Tut på job, på det andet sygehus og denne dag har hun Tuba med. Da de kommer, er det første de får at vide , at Tut lige skal ringe til en sygeplejerske, på det sygehus drengen er indlagt på. Tut bliver spurgt om hun ikke kunne komme på besøg, igen. Fordi der igen skal skiftes forbinding på drengen. Og fordi han har givet udtryk for at han gerne ville have klovnene der, når det skulle skiftes. Efter en snak, med de afdelinger Tut er på, bliver de enige om at det jo er for børnenes skyld vi klovne er der. SÅ derfor smutter Tuba og Tut afsted over til drengen. Det vi ikke ved er, at de jo har måtte sige til drengen, at klovne jo ikke går med telefoner og at de muligvis ikke kunne få fat i nogen. Men da de så får at vide at vi kommer, skynder de sig ind og siger det til drengen. Hans umiddelbare svar er:"Jeg glæder mig bare så meget til jeg skal have skiftet forbindingen!" Sikke et skulderklap til klovnene, hvor bliver jeg bare SÅ glad og SÅ stolt over at være klovn! Men afsted med Tuba og Tut og ja igen var der bare gang på stuen. Først snakker vi lidt om hvad der skete igår og om spøgelseshisorien og ballonen og sværdet... Jamen igen går der jo helt klovneri i det (og det er jo det det handler om).

Smerten er der stadigvæk, men denne dag får han INGEN smertestillende. Hvor sejt af ham. Men som sagt gør det stadig ondt, men det har Tut løsningen på. Hun henter en gummihandske og deri kan drengen sige ALLE de grimme ord han vil, når det gør ondt. Til at sarte med er det ikke så slemme ord. "For pokker og av av", men da vi siger at det er ok at sige lige det man tænker på, kommer det tunge skyts frem. Faktisk så meget at drengens mor, på et tidspunkt tager lagnet til side og kigger på drengen og siger at så grimme ord har hun aldrig hørt ham sige før. Tut siger at hun ikke skal bekymre sig for vi smider handsken ud bagefter og så kan man ikke bruge ordene igen! Og drengen må love at han IKKE tager ordene op af skraldespanden igen når han går!!! Ind imellem kommer der jo et av fra drengen og når han siger det, fuldfører Tut sætningen med... "av for syv søren, tre heste, to kaniner og en ko!" og når hun har sagt det trykker hun på sin ko og den siger MUHHHHH. På et tidspunkt glemte hun at trykke på koen og drengen siger: Koen Koen!!Og så får Tut trykket på koen!

Tuba finder også en handske, deri putter hun varmt vand og slår en knude på den. Hun giver den til drengen og siger at det er en god ting at have, hvis man har brug for en ekstra hånd! Eller hvis ens mor og far ikke giver at holde en kold hånd på panden mere, kan man også bruge plastic handsken med kold vand i...

Igen sker der mange sjove ting og dette var nogle af de store ting, jeg her har nævnt, der skete i løbet af de 45 minutter vi var hos ham.. Bagefter var vi inde og evaluere det med dem som havde været derinde. Igen var det en fantastisk følelse vi gik derfra med. Bl.a det at han ikke havde fået smertestillende, det var meget stort. Dagen forinden, da han have fået det, var han blevet meget utilpas senere på dagen, som var en bivirkning af det stof han havde fået. Så denne dag vill han være frisk resten af dagen. Han var glad og tilfreds da vi gik fra ham...

Men det stopper ikke her. Så fortsættelse følger...

Turen gik til Israel

Så var jeg (og Tut) en tur til Israel. 22 lande var repræsenteret ved ca 200 klovne og deres ledelse. Vi nåede også at se lidt af Jerusalem. Vi var delt op i hold der hver især besøgte forskellige hospitaler og rehabiliserings centre. Dette billede blev taget på et af Jerusalems største sygehuse, hvor vi gik rundt med de klovne der arbejder på hospitalet. Vi havde naturligvis vores røde næser med :-) . Vi var også på besøg på Holocoust museet, i Jerusalem. Vi var en tur i den gamle by, hvor vi besøgte kirken, hvor det siges at Jesus er begravet og til sidst besøgte vi græde muren. Derudover fik vi rigtig megen information omkring de forskellige landes ledelse og hvordan man bruger klovnen i de forskellige lande. Det der slog mig meget var, at de Israelske klovne er SÅ stor en del af personalet, de er en del af personalet! De kaldes jo også DREAM DOCTORS! Workshops var der også på tapetet, så TUT blev luftet lidt :-) Dejligt...Det var en fantastisk tur, fantastisk at møde så mange forskellige klovne, med hver deres karakter og kostume.. Sikke mange gode ideer jeg fik med mig hjem... En tur jeg aldrig vil glemme...Og den sluttede af med en brag af en fest: