Dejlig historie

Ja jeg bliver simpelthen nødt til at dele denne fantastiske historie fra det virkelige liv, med jer.

I denne uge har Tut virkelig mærket hun har gjort en forskel. Først sammen med klovnen Theodor en dag og så med Hospitalsklovnen Tuba, dagen efter. Tut arbejder jo på to sygehuse i Aalborg. På det ene sygehus møder hun en dreng på 9 år, som har brækket benet og som er blevet opereret. Såret har ikke rigtigt ville hele og det har været nødvendig at skifte forbinding hver dag. En proces som virkelig gør ondt på drengen. Alternativet er at han skal i narkose for at få skiftet forbindingen.

Denne dag er Theodor og Tut på besøg og vi bliver spurgt om vi ikke kunne tænke os at være med, når forbindingen skal skiftes. Og jo da, selvfølgelig vil vi det. Vi møder drengen og straks opstår der ting og sager i rummet. Mor og far er helt med på det hele. Ind imellem gør det rigtigt ondt på ham og han får noget smertestillende. Men Theodor og Tut laver bl.a. et lille spøgelses eventyr på hans andet ben, med en masse spøgelses klistermærker. Der kommer laser lys op på det lagen der er hængt op, så vi ikke kan se hvad de laver med benet.

Der bliver pustet en ballon op og hængt i en snor, så man bare kan slå til den. Men der skal jo bruges noget til at slå til ballonen med og der bliver lavet et pirat sværd. Der sker SÅ meget, på den time, vi er hos drengen, at jeg ikke kan nævne det hele, men essensen af dette besøg er at drengen IKKE kom i narkose, og evt skulle være utilpas resten af dagen, men han kunne mestre smerten, pga af to klovne der kunne få focus på andre ting, end benet. Det var en helt unik oplevlese at være en del af..

Men her slutter det ikke. Dagen efter er Tut på job, på det andet sygehus og denne dag har hun Tuba med. Da de kommer, er det første de får at vide , at Tut lige skal ringe til en sygeplejerske, på det sygehus drengen er indlagt på. Tut bliver spurgt om hun ikke kunne komme på besøg, igen. Fordi der igen skal skiftes forbinding på drengen. Og fordi han har givet udtryk for at han gerne ville have klovnene der, når det skulle skiftes. Efter en snak, med de afdelinger Tut er på, bliver de enige om at det jo er for børnenes skyld vi klovne er der. SÅ derfor smutter Tuba og Tut afsted over til drengen. Det vi ikke ved er, at de jo har måtte sige til drengen, at klovne jo ikke går med telefoner og at de muligvis ikke kunne få fat i nogen. Men da de så får at vide at vi kommer, skynder de sig ind og siger det til drengen. Hans umiddelbare svar er:"Jeg glæder mig bare så meget til jeg skal have skiftet forbindingen!" Sikke et skulderklap til klovnene, hvor bliver jeg bare SÅ glad og SÅ stolt over at være klovn! Men afsted med Tuba og Tut og ja igen var der bare gang på stuen. Først snakker vi lidt om hvad der skete igår og om spøgelseshisorien og ballonen og sværdet... Jamen igen går der jo helt klovneri i det (og det er jo det det handler om).

Smerten er der stadigvæk, men denne dag får han INGEN smertestillende. Hvor sejt af ham. Men som sagt gør det stadig ondt, men det har Tut løsningen på. Hun henter en gummihandske og deri kan drengen sige ALLE de grimme ord han vil, når det gør ondt. Til at sarte med er det ikke så slemme ord. "For pokker og av av", men da vi siger at det er ok at sige lige det man tænker på, kommer det tunge skyts frem. Faktisk så meget at drengens mor, på et tidspunkt tager lagnet til side og kigger på drengen og siger at så grimme ord har hun aldrig hørt ham sige før. Tut siger at hun ikke skal bekymre sig for vi smider handsken ud bagefter og så kan man ikke bruge ordene igen! Og drengen må love at han IKKE tager ordene op af skraldespanden igen når han går!!! Ind imellem kommer der jo et av fra drengen og når han siger det, fuldfører Tut sætningen med... "av for syv søren, tre heste, to kaniner og en ko!" og når hun har sagt det trykker hun på sin ko og den siger MUHHHHH. På et tidspunkt glemte hun at trykke på koen og drengen siger: Koen Koen!!Og så får Tut trykket på koen!

Tuba finder også en handske, deri putter hun varmt vand og slår en knude på den. Hun giver den til drengen og siger at det er en god ting at have, hvis man har brug for en ekstra hånd! Eller hvis ens mor og far ikke giver at holde en kold hånd på panden mere, kan man også bruge plastic handsken med kold vand i...

Igen sker der mange sjove ting og dette var nogle af de store ting, jeg her har nævnt, der skete i løbet af de 45 minutter vi var hos ham.. Bagefter var vi inde og evaluere det med dem som havde været derinde. Igen var det en fantastisk følelse vi gik derfra med. Bl.a det at han ikke havde fået smertestillende, det var meget stort. Dagen forinden, da han have fået det, var han blevet meget utilpas senere på dagen, som var en bivirkning af det stof han havde fået. Så denne dag vill han være frisk resten af dagen. Han var glad og tilfreds da vi gik fra ham...

Men det stopper ikke her. Så fortsættelse følger...